Jeg er blevet tilknyttet Regal Vice som Pro Staff Tyer, hvilken er mig en stor ære at blive.
Er du selv fluebinder så tag et kig på Regal fluestikkene som mange anser for absolut toppen af fluestik. Se mere: Regal Engineering
Eksempel på reparationer
Jeg havde fået indleveret en flækket split cane stang med henblik på om den kunne laves i stand.
Her er resultatet.
Stangen som var flækket og brækket.
Split canen er renoveret.
Den færdige stang. Lakeret og med nye beviklinger.
Prismæssigt ligger sådan en reparation omkring kr. 400,00
Ind imellem findes der stadig gamle Split Cane stænger som ikke har endt deres dage som blomsterpind eller på lossepladsen.
Disse gamle fiskestænger har en vis sjæl i sig og jeg holder meget af at renoverer sådanne stænger i tråd med det oprindelige.
Nedenfor er to eksempler på nylige renoverede Split Cane stænger.
Den ene stang er en spinnestang fra svenske Arjon hvor logo mærket er intakt. Samtidig var jeg heldig at finde en original Arjon stangpose som matcher stangen flot.
Pris: DKK 799,00 (EUR 105.00) SOLGT
Den anden stang er fra Danmark, nærmere bestemt fra Vejle og en vis H. A. Hansen.
Stangens fittings som hjulholderringene er banket konisk ud i hånden og korkhåndtaget er også filet i hånden. Begge dele har jeg bevarede så stangen fremstår nær det oprindelige. Stangposen matcher stangens beviklinger men er dog gangske ny.
Pris: DKK 699,00 (EUR 95.00) SOLGT
Stangbygningen er i dag et glemt håndværk hos mange.
Foreningerne underviser sjældent omend aldrig i kunsten at bygge sin egen fiskestang.
At få bygget sin helt personlige stang og fiske med den er noget ganske speciel og tilfredsstillende om det være sig en spinnestang, fluestang eller andre typer af stænger så den lever op til netop dine ønsker hvad enten det drejer sig om aktionen i stangen eller hvilken type hjulholder, kort og øjer du vil have på din stang.-
En special tilpasset- og håndbygget stang er IKKE billigere end at købe en fabriksstang, men den er flere gange bedre og ofte kan de leveres med en eller anden form for livstidsgaranti.
Fiskestænger kan i dag koste adskillige tusinde kroner, hvad enten de er håndbygget eller fabriksfremstillede og skulle uheldet være ude er der ingen grund til fortvivelse og at købe ny da stangen ofte kan reperares og dette behøver ikke at være dyrt.
Kildevandet pibler op mellem ral og grus gemt godt væk i krattet. Det rene og klare vand løber hurtigt afsted, først til højre, så til venstre og nogle steder næsten omkring sig selv. Langsomt bliver den lille fine kilde til en smuk lille bæk hvor ørreder, laks og andre fisk trives og har masser af mad og spise. En skønne dag bliver alle de små fisk større og svømmer længere nedstrøms hvor den lille bæk er blevet til en å med skøn grusbund, grønne vandplanter og masser af insekter, larver og andet fiskene kan spise sig endnu større i.
Pludselig sker noget underligt. Flere af fiskene ændre sig, skifter farve og får udlængsel. De svømmer ned af den å hvor de engang blev født, gennem det smukke kuperede landskab til åen som nu er stor når fjorden og senere havet. Som kåde teenagere tager de på langfart, nogle op til adskillelige tusinde kilometer væk fra den lille bæk de blev født i. I havet er der masser af mad, så hurtig bliver de små fisk større. Nogle af fiskene er så glad for deres nye oplevelser i havet at de bliver der i flere år, andre kun et enkelt år eller to men fælles for dem alle er at de en dag bliver voksne, får hjemlængsel og ønsket om at føre deres slægt videre.
Hjem Kære Hjem, siges der jo og det samme mener fiskene som søger tilbage til den lille bæk hvor de selv blev født engang. Det er stadig et mysterium hvordan de finder tilbage til selvsamme bæk efter flere år så langt væk men hjem hvor de blev født, det kommer de som generationer før dem også gjorde det. Åen er deres slægtshistorie og sådan havde de gjort i tusindvis af år og der var mange fisk i åen. Så mange fisk at de gamle munke kunne bygge simple laksegårde hvor de fangede laksen og solgte den på markederne og for de penge de fik ind byggede de klostre hvor de tog sig af de gamle og de syge. De gamle munke var lærde folk og langsomt voksede der en by frem, bygget af munke og betalt af laks. Dette måtte jo være Guds værk, så hvorfor ikke opkalde den skønne å efter skaberen. Gudenå.
Laks var der stadig mange af, så mange at tjenestefolk på gårdene frabad sig at få laks på bordet mere end en gang om ugen men en dag fik en mand en idé. Han ville lave en papirfabrik og til det skulle han bruge maskiner og strøm for det skulle være en stor fabrik der gav ham mange penge. Gratis strøm kunne han jo få udenfor døren ved at lave en vandmølle. Som sagt, så gjort og hurtig var papirfabrikken i gang. Men næsten langt hurtigere viste det sig at vandmøllen spærrede hele den skønne å så ingen fisk kunne komme længere op åen og gyde, som de havde gjort gennem tusindvis af å. Men pyt.. hvem tænker dog på fisk når fabrikken giver arbejde til så mange mennesker og starten på industrialiseringen jo lige er begyndt. Laksen kunne jo gyde neden for fabrikken, der var jo stadig masser af grus og gydebanker.
Papirfabrikken fik succes og varer og materialer blev fragtet med flade pramme op gennem den skønne å. Dette var hårdt slid for pramdragerne som med tov over ryggen trak de tunge pramme op mod strømmen til papirfabrikken og ofte gik prammene på grund på de lave dele af den skønne å hvor det var meget grus og meget strøm. For at afhjælpe dette gravede man gruset væk, fjernede flere sving så det blev lettere og hurtigere at få prammene op til fabrikken.
Intet er så godt at det ikke også er skidt for noget.
Papirfabrikken afskar laksene mulighed for at komme længere op i den tidligere så smukke å og gravearbejdet i åen havde fjernet de grusbanker som laksen kunne bruge til at formere sig på og de steder hvor de små nye laks så dagens lys var afløst af triste dybe strækninger uden grus eller sving.
I årene efter forsvandt mange laks fordi der kun var få steder tilbage i den gamle å hvor de kunne videreføre slægten. Nu var den før så berømte og mangfoldige laks på randen af udryddelse men hvem tænkte på fisk når industrien går sin fremmarch.
Nu kunne alle se hvad denne prægtige fabrik kunne og driftige mænd fik idéen til at der også kunne laves el ved vandkraft til mange mennesker ved den før så smukke å der dog kun var en skygge af sig selv på nuværende tidspunkt. De satte sig sammen og planlage. Hurtig tog planen form og byggeriet begyndte og snart stod dette prægtige værk færdig. Til at give værket masser af vand havde man lavet en stor og kunstig sø hvor man kunne opmagasinere vand. Stedet man byggede værket på var nøje udvalgt. Dels havde åen en god størrelse med masser af frisk strømmende vand og dels blev der tilført åen yderligere vand fra en anden å i nærheden. Det eneste problem der var, var at åen var lidt lavvandet på grund af grusbunden og de lavere brinker, så man gravede det hele op og skabte en langstrakt sø.
Nu blev der for alvor produceret el og alle jublede og sagde Ih og Åh og snakkede om industriel fremtid. De eneste som ikke snakkede var laksen for de havde ingen fremtid i deres gamle og tidligere smukke å. De få laks som var igen efter papirfabrikken blev byggede havde videreført deres slægt på det samme sted som det nye værk ligger. Midt i brudesengen var der nu en lang og trist sø og værket spærrede åen helt.
Få år efter værkets opførelse forsvandt den sidste laks for den før så prægtige å der bar et gude navn.
Tiden og årene gik sin gang.
Ingen fiskede rigtig mere i åen som var blevet mere og mere forurenet. Man havde nemlig fundet ud af at smide affaldet ud i åen som førte skidtet væk og ud i havet hvor ingen alligevel så eller fandt det. En ny og moderne tid var kommet og dem som stadig fiskede og prøvede at hjælpe de fisk der var igen i åen blev nærmeste betegnet som lettere tosset.
I den gamle by som munkene havde opbygget ved hjælp af laksen sad der en dag nogle mennesker og holdt møde. ”Vi laver et aktiverings projekt for de ledige på vores lokale produktions skole”, sagde den ene. ”Vi skal opdrætte laks vi sætter ud i åen”, sagde den anden. ”God idé” jublede de andre, for man kunne skabe indhold for de ledige og tiltrække flere turister til byen som både ville fiske, spise og overnatte. Det hele ville give flere penge i kommune kassen for den gamle by havde ikke så meget andet at byde på.
Få år efter var et topmoderne opdrætsanlæg i brug og da man ikke længere havde tilgang til den oprindelige genetiske
laksestamme fik man lakseæg fra andre åer blandt andet fra Ätranån i Sverige. Hvis man trækker en vandret streg lige over fra
Gudenåens udløb, tværs over Kattegat, rammer man Ätranån. Laksene havde i tusindvis af år haft samme spisekammer og adfærd ude i havet så hvorfor ikke prøve om efterkommere fra Ätran ville trives i Gudenåen. Og det ville de!.
Få år efter de første små lakseunger var udsat i Gudenåen og svømmet til havs vendte de tilbage for at føre slægten videre i selve Gudenåen hvor de blev kunstig klækket. Året efter vendte endnu flere af disse laks tilbage og de var større og året efter igen kom der flere og meget store laks tilbage. De ”nye” laks havde fundet sig tilrette i Gudenåen i sådan en grad at åen i årene der kom fik en plads blandt Top 10 laksevande i verden.
Alle gned sig i øjnene. ”Var dette virkelig rigtig?”. Lyst- og sportsfiskere fra hele Europa kom til den gamle munke by med deres familier for at fiske og samtidig se mere til den storslået natur som findes her. Turisme steg markant, der samme gjorde byens handelsliv og mange tusindvis af kroner kom i kommune kassen fra turisterne som stadig den dag i dag kan fiske gratis på den nedre del af åen. Gratis laksefiskeri i verdens klasse!
Der er stadig malurt i bægeret, for ikke alt er rosenrødt endnu. Laksen er vendt tilbage til den prægtige å men kan endnu ikke formerer sig naturligt og føre slægten videre for fortidens synder og industribygninger hænger stadig som spøgelser over åen. Det gamle så tidligere store elværk spærre stadig for laksens opgang i åen til mange gydepladser som kan skabes så laksen igen selv kan føre slægten videre.
I dag producerer værket el som svare til to middelstore vindmøller og indbringer mindre end sportsfiskeriet ville gøre på årsbasis. El fra værket sælges i dag til godtroende forbrugere som ”miljøvenlig” el, men værket behøves ikke længere da produktionen er så lille og ubetydelig. En lukning af værket og omdannelse til museum vil givetvis give flere penge i værkets kasse i form af entré indtægter end den nuværende el produktion, men vil havde den enorme betydning at Gudenåen kan genskabes og laksen blive i stand til selv at formere sig. Laksene kan, de viser år efter år at de gerne vil hvis de får lov men endnu kræver de en hjælpende hånd.
Den dag værket forsvinder og laksene får fri adgang til hele åen og nye gydebanker så vil Gudenåen rejse sig til Top 3 over verdens fineste lakseåer og turist millioner vil vælte ind hvert år.
Frisenvold ved den gamle og nu nedlagte laksegård.
